Bloggen

Bloggen

OK Roskildes Blog

Denne blog kan frit benyttes af OKRs medlemmer til diverse erfaringsudveksling, til at fortælle om gode og mindre gode oplevelser mm.
Du skal oprettes som bruger og være logget på, for at kunne skrive indlæg og kommentarer.
Du skal være medlem af OKR for at blive oprettet som bruger.
Sådan gør du: Send en mail til Janne og bed om at blive oprettet som bruger.
Du modtager herefter en invitation fra "Bloggen" hvorefter du skal registrere dig og oprette en adgangskode.
Når du skriver indlæg, så husk at tilføje en kategori, ellers vises dit indlæg ikke på bloggen.
Husk! Her på bloggen skriver vi i en pæn og høflig tone!

Slovenien

Sommer O-løbPosted by Ane Veierskov Sat, January 19, 2013 16:56:07

Jeg kunne godt have lyst til at deltage, men er der nogen, der vil være med omkring transport? Vi kunne flyve og leje bil?!

Ane

Skal du med til OO-cup i Slovenien?

Sommer O-løbPosted by Anders Laage Kragh Thu, January 03, 2013 22:18:55

I november gennemgik Janne sommerens mange tilbud om orientering under fremmede himmelstrøg rundt om i europa. Leni og jeg har besluttet os for (endnu engang) at deltage i OO cup i Slovenien.

Vi har deltaget i 2010, se beretningen her og i 2011, se beretningen her på bloggen eller på 2011 nyhederne.

Vi kan varmt anbefale dette stævne; det er vel organiseret og du får virkelig udfordrende orientering i terræner, du ikke finder i nærheden af Danmark. Læg hertil, at Slovenien er dejligt at rejse rundt i, stadig har et rimeligt lavt prisniveau og vejret for det meste er godt - ingen garanti udstedes smiley

I år foregår løbet tæt på Bohinj søen, der ligger i Triglav nationalparken. Lige ud til søen, 7 km fra stævnecenter ligger der et stort vandrehjem, hvor du kan bo ganske billigt, 26 euro per person i et dobbelt værelse med bad og incl morgenmad. Aftenmad kan købes til samme lave priser. Vandrehjemmet er også et slags center for forskellige friluftsaktiviteter, du kan leje mountainbike, kano til at sejle på søen eller ned af floden (mild form for river rafting). Dog skal det nævnes, at den ene af vandrehjemmets 2 bygninger er en stor betonklods på 4 etager, der dog ligger pænt gemt af de omgivende træer og at hele vandrehjemmet er slidt, men stemningen er fin......Leni og jeg har reserveret plads her og der er stadig ledige pladser - som du kan regne ud, har vi boet her tidligere.

Endelig forlyder det, at "OKR ungsenior elite team" plus hang-arounds vil deltage i OO-cup, Overjulenissen og Kortnissen fra Allerød er i gang med planlægningen.

Nyttige links: OO-cup og vandrehjemmet

/Anders

Sommer O-løb

Sommer O-løbPosted by Janne Brunstedt Fri, December 03, 2010 09:13:40

Så er der oprettet en ny kategori om sommer O-løb.

Her kan alle komme med indlæg om hvor en evt. klubtur til sommer kunne gå hen. Fordele/ulemper ved det ene eller andet sted. Overnatningsform, transport etc.

Præsentationen fra klubaftene den 2/12 kommer snarest på hjemmesiden.

Hilsen

Janne