Bloggen

Bloggen

OK Roskildes Blog

Denne blog kan frit benyttes af OKRs medlemmer til diverse erfaringsudveksling, til at fortælle om gode og mindre gode oplevelser mm.
Du skal oprettes som bruger og være logget på, for at kunne skrive indlæg og kommentarer.
Du skal være medlem af OKR for at blive oprettet som bruger.
Sådan gør du: Send en mail til Janne og bed om at blive oprettet som bruger.
Du modtager herefter en invitation fra "Bloggen" hvorefter du skal registrere dig og oprette en adgangskode.
Når du skriver indlæg, så husk at tilføje en kategori, ellers vises dit indlæg ikke på bloggen.
Husk! Her på bloggen skriver vi i en pæn og høflig tone!

Kort fra Italien og Tyrkiet

KonkurrencePosted by Andreas Boesen Thu, March 27, 2014 21:21:38
Hej alle!

Jeg har netop lagt alle mine kort op i kortarkivet fra World Cuppen i Tyrkiet og sprint-træningslejren i Italien og San Marino

http://www.o-kortmappen.dk/okr/index.php?user=AB

Der kommer snart en blog update på min egen blog!

Mvh
Andreas

JEC

KonkurrencePosted by Andreas Boesen Sat, October 02, 2010 11:43:59

Årets sidste internationale konkurrence fandt sted i Skotland i området omkring Dundee. Her oplevede vi i en omkreds af 50 km højlandsterræn uden træer og med fritgående får, flad skov med undervegetation og klitterræn.

Anderledes træning

Vi ankom onsdag eftermiddag og kørte direkte til træning. I horisonten kunne skimtes bjerge, og det var da der, vi skulle op og løbe. Så med en af de bedste udsigter jeg har haft, mens jeg har løbet, blev der orienteret i et kuperet terræn mellem får og sommetider bregner i hovedhøjde.

Udsigten kan næsten beskrives således:

http://www.panoramio.com/photo/18904373

http://www.panoramio.com/photo/8016426

Dagen efter stod den på træning i Devilla Forest. Oven på en ”Continental Breakfast” bestående af 4 stk. toast med smør og ”jam”, så var vi klar til en nu helt flad skov, der til forandring kunne ligne noget dansk.

Da mulighederne var store for forskellige terræner, så kørte vi lidt nordpå og kom ud i et område med kupering a la Italien. Her blev det vejvalgs tekniske pludselig en vigtig del – nu kunne man ikke ”bare” løbe lige på.

Sprint

Sprinten gik i St. Andrews, en by, der nok mere er kendt for sin golf. Området var Universitetet, det tredje ældste i den engelsk talte verden.

Jeg startede okay ud i et boligkvarter. Jeg var generelt for langsom til at udtage mine vejvalg, så jeg kom lidt bagud. Midt på banen skulle vi over et par fodboldbaner, så her skulle man op i 6. gear. Men så gik det for alvor for sig på universitetet. To poster snørklet ind i broer og ramper gav problemer, men dette gjorde det ikke mindre interessant. I alt har vi to poster ved en bro – bare under. Begge gange går jeg fejl af dette, og det koster mig en del tid. Jeg var godt nogenlunde tilfreds med mit løb og glædede mig over en virkelig interessant sprint!

I mål er jeg etter, men jeg ender på en 10.plads +1.29 efter den suveræne vinder.

Stafet

Stafetten foregik i en lille skov og på 1:7500. Der var lagt op til et postcirkus – 4,7 km med 28 poster.

Jeg havde andenturen, og efter at Jakob Edsen løb en fremragende første tur, kom jeg ud i teten. Det viste sig dog ikke at betyde det store, da der var mange gaflinger. Jeg kontrollede selv mit løb efter planen, og det hele gik meget godt. Det var som sagt svært at få overblik over min placering, men jeg kunne fornemme, at jeg var fremme i frontgruppen ved publikumspassagen. Til sidst gik det op ad en stejl bakke. Jeg havde de to nordmænd foran mig, men jeg klarede dog at komme i mål med dem. Jeg var godt tilfreds med mit løb og var den hurtigste danske herrer. Jeg havde dog glemt en post, der desværre diskvalificerede mit hold og betød, at vi ikke fik 3. pladsen.

Lang

Selvom jeg kunne have haft en dårlig moral på dette tidspunkt, havde jeg formået at lægge gårsdagens fejlklip bag mig. I stedet var planen i dag at være aggressiv. Og det viste sig hurtigt at være nøgleordet. Banen blev ikke afgjort på det tekniske, men snarere ens evne til at holde en konstant høj fart. En af mine problemer med langdistancer har været motivationen til længden, men her i efteråret er jeg sandelig kommet efter det. Jeg kan jo lide at orientere og når banen er lang, er der jo rig mulighed for det.

Undervejs laver jeg en enkelt fejl, der koster mig cirka et minut, men ellers var jeg rigtig godt tilfreds med min præstation.

Om aftenen havde vi selskab af Florian Howald fra Schweiz, nr. 3 på distancen, og sammen med Søren Sørensen(nr. 2) og Rasmus Thrane (nr.4) kunne jeg se, at jeg havde vundet nogle stræk mod dem. Men med et bom og et dårlig vejvalg endte jeg på en 10. plads bare +3.06 efter. Så alt i alt er jeg godt tilfreds.

Nu går løbs sæsonen atter mod en vinter, som jeg ikke håber, bliver ligesom sidste gang. Men der er masser af ting at tage fat i, jeg kan bare glæde mig over, at jeg denne gang kan løbe fra starten af.