Bloggen

Bloggen

OK Roskildes Blog

Denne blog kan frit benyttes af OKRs medlemmer til diverse erfaringsudveksling, til at fortælle om gode og mindre gode oplevelser mm.
Du skal oprettes som bruger og være logget på, for at kunne skrive indlæg og kommentarer.
Du skal være medlem af OKR for at blive oprettet som bruger.
Sådan gør du: Send en mail til Janne og bed om at blive oprettet som bruger.
Du modtager herefter en invitation fra "Bloggen" hvorefter du skal registrere dig og oprette en adgangskode.
Når du skriver indlæg, så husk at tilføje en kategori, ellers vises dit indlæg ikke på bloggen.
Husk! Her på bloggen skriver vi i en pæn og høflig tone!

SportIdent til træning

Teknik - GPS mmPosted by Mogens H Kristensen Sat, October 06, 2012 16:55:35
Baseret på erfaringerne med træningsløbet i Ringparken 2. oktober er her nogle tricks til andre, der skal lave noget tilsvarende.

Fidusen er at få noget mere ud af at bruge SI til træning - i stedet for blot at få en samlet løbstid og eventuelt en analyse på basis af løbernes stræktidsprint.

Det kan stadig laves uden generator og en PC i "skoven".

Følgende forudsætter, at du har lavet løbet i Condes - det gør alle vist !

Du skal bruge (udover det du alligevel skal bruge til et træningsløb):

- SI-enheder (med stativ - i Boserup kan de dog monteres på de faste poster)

- stræktidsprinteren (husk at lade den op)

- en aflæse-enhed (med Autosend slået til og tømt memory !)

- klubbens lånebrikker

Forløbet kan fx være:

1. Banen laves i Condes og printes ud

2. Posterne sættes ud - med startede SI-enheder (hvis det er gamle enheder)

3. Start/Mål/Clear/Check opsættes

4. Der laves en fortegnelse over løber, bane, brik-nummer (forhåndstilmeldte og fremmødte)

---

så kan der løbes ..

ved målgang:

5. brikken skal læses ind i både stræktidsprint og aflæseenhed

Efter løbet kan banelæggeren - eller en anden - læse data fra aflæse-enheden ind i SI-programmet. Først skal bane-data dog importeres fra Condes og deltagerne lægges ind.

Når dette er gjort er det blot at trykke på en knap - og resultater og mellemtider er der som ved et normalt løb med SI !

----

Dette var den korte version - jeg skal nok lave en mere udførlig vejledning, hvis der er behov og interesse for det ?

Mogens

Samarbejde med MTB klubben

DiversePosted by Mogens H Kristensen Sat, October 06, 2012 16:40:52
Hej

Hvorfor har vi ikke en kategori til "Klubben - internt" - eller noget i den stil - til de mere politiske indlæg (det er vel kun OKR-medlemmer der har adgang til bloggen ) ?

Jeg har nemlig i de 2 seneste bestyrelsesreferater set en omtale af "samarbejdet" med Roskilde MTB klub, foranlediget af at de (uberettiget) har omtalt os som samarbejds-partner og tilhænger af mtb-spor i Boserup samt brugt vores logo i den forbindelse.

Bestyrelsen har bedt dem fjerne omtalen og logoet - hvilket også er sket.

Jeg synes jo hellere, at vi skulle have taget dem på ordet og bedt om at få noget indhold i et samarbejde !

Vi må jo erkende at vi ikke har fortrinsret til Boserup, men at der er mange andre brugere - også organiserede (sportsklubber, spejdere mm). Derfor når vi vel længst ved at samarbejde med andre brugere og med MTB-klubben ser jeg flere muligheder:

- mulighed for billigt dobbelt-medlemsskab

- vi kan deltage i deres trænings-arrangementer og de kan deltage i vores

- samarbejde om spor/poster i Boserup og evt. andre steder

- kort-materiale

- udvikle MTB-O i Roskilde

og sikkert mere.

Jeg har mødt deres medlemmer mange gange i Boserup pg har aldrig haft noget at udsætte på deres opførsel - de udviser respekt for løbere og andre skov-gæster.

Jeg har selvfølgelig en egoistisk interesse, da jeg selv kører MTB og gerne vil gøre brug af MTB-klubbens tilbud uden at være medlem hos dem.

Jeg skriver dette i bloggen for at få noget respons fra andre i klubben - jeg kunne selvfølgelig bare have gået til bestyrelsen, men det er vel dette bloggen bl.a. er til for ?

Mogens

Status lørdagsløb 2011

DiversePosted by Mogens H Kristensen Mon, December 19, 2011 19:36:05
Lørdagsløbene er fortsat godt besøgt - igen i 2011 slår vi rekorderne.

Der mangler indrapporteringer for enkelte løb, men vi har helt sikkert passeret de 800 starter i år og havde et rekordstort fremmøde 24. september med 63 deltagere, hvoraf flere godt nok deltog i intro-kursus, men dem har jeg tilladt at tælle med.


Fordelingen er nogenlunde stabil: 1/3 er egne medlemmer, 2/3 er ikke-medlemmer. Sidstnævnte fordeler sig på flere grupper:

- faste gæster, der løber 5 - 10 gange om året eller mere

- løbere fra andre klubber

- løbere der prøver deres første o-løb


Den sidste gruppe er langt den største og desværre ser vi kun de fleste en enkelt gang. Der er dog hele tiden enkelte, der bliver hængende og melder sig ind.

SMUK kvindeløb har helt sikkert bidraget til at vi ser flere deltagere om lørdagen.


Der er ingen tvivl om at lørdagsløbene er kendt blandt Roskildes motionister og mange bruger det som et alternativ til almindelig løbetræning.


Fra og med i dag er der også et Findveji-tilbud i Boserup, hvor man (gratis) kan downloade et kort eller flere kort og selv løbe et o-løb. Det vil helt sikkert betyde, at nogle vil vælge det fremfor et lørdagsløb. Men jeg er sikker på at breddeudvalget har overvejet, hvordan vi også får findveji-brugerne ledt videre til klubben.


Tak til de mange, der har taget vagter - også når der var behov for "vikarer".

Der kommer snart en ny vagtplan for 1. halvår 2012 - vi starter igen 7. januar.

Animering af vejvalg

Teknik - GPS mmPosted by Mogens H Kristensen Sat, November 12, 2011 17:19:58
Som et supplement til at lægge sine vejvalg ind på o-kortmappen via QuickRoute, kan du nu også afspille dem i "næsten 3D".

Hvis du allerede har lagt dit vejvalg ind i QuickRoute er det meget simpelt:

1. Du åbner din fil i QuickRoute

2. Hvis det er et nyt løb lægger du kort og GPS-track ind

3. Det er bedst hvis du fjerner dit spor - hvorfor vil du opdage senere !

(det gøres i QuickRoute-menuen i toppen, hvor der er en "skyder" - Route Line Transparency - den skyder du helt til venstre, så forsvinder dit spor)

4. Du eksporterer dit vejvalg til en jpg-fil: File -> Export -> Image eller Ctrl i

(vælg fil-navn - overskriv ikke den fil du skal bruge til o-kortmappen, hvor sporet skal være synligt !)

(vælg en lavere image quality - fx 60 % - da filen til 3DRerun max må være på 2 MB !)


Nu kan filen lægges ind på 3DRerun, som er udviklet af Jan Kocbach, som bestyrer WorldofO

opret dig først på http://3drerun.worldofo.com/

her ligger også vejledningsvideoer mm.


mit løb fra KM 2011: http://3drerun.worldofo.com/?saved=1&id=-34828;0


Så vidt jeg har forstået kan 3DRerun selv finde andre vejvalg i samme skov !


Prøv at lægge jeres vejvalg op, så kan der laves live konkurrence.


Der har været tilsvarende programmer før - men jeg kan ikke lige huske hvilke - 3DRerun er dog det flotteste jeg har set indtil nu - prøv det - det er gratis !


Vejvalgsanalyse - Klubmesterskab 2011

KonkurrencePosted by Mogens H Kristensen Tue, November 01, 2011 16:44:59
Hermed lidt nørderi over de forskellige vejvalg og stræktider for bane 2 og 4 (H20 - H55), som jo endte med sejre til Janne og Aksel, som begge løber stort set fejlfrit.


Vejvalgsanalyse Klubmesterskab 29-10-2011 i Kongsøre.


I det følgende bruges strækkene fra bane 2 (H20, H35, H45) og bane 4(H55, D45), der havde masser af fælles stræk.

Bane 2: 188 - 192 - 182 - 181 - 184 - (179) - (178) - (180) - 186 - 193 - (195) - 196 - 198 - 200 - 201 - 203

Posterne i parentes er ikke med på bane 4 - det betød at man faktisk kunne følges ad til de 5 første poster, da bane 2 og 4 havde samme start-tider !

Umiddelbart lød det dog ikke som om det var tilfældet ??


Analysen er baseret på stræktider (jeg har en kopi af løbet fra SI) og de kort, der er lagt ud i kortmappen (Janne, Per, Michael, Volker og mig selv).

Bom er stræktider mere end 50 % efter hurtigste mand, dog mindst 1 minut


Start til post 188 (1 , 1):

flere havde problemer, da der i det grønne område syd for posten var mindst 1 anden lysning, som ikke er på kortet.

Hurtigst var Janne (3:30), mens flere brugte over 5 min.

Rigtige vejvalg: løb langs skrænten og drej ind, hvor skrænten knækker (Janne, Per, Michael)

Bom: Mogens (løber for tidligt ind i det grønne - dog ikke så tidligt som GPS-sporet viser !), Søren, Jacob, Henrik


188 - 192 (1-2, 1-2):

klassisk højre-venstre valg - begge sti-valg.

Venstre: Per

Højre: Janne, Michael. Volker, Mogens

minimal tids-forskel, hurtigst: Janne (3:17)

Bom: Jan,


192 - 182 (2-3, 2-3):

næsten alle kantløber indhegningen, op ad stien nordpå og ind ved søerne.

Volker tager den dog bagfra, men taber tid på det

Hurtigst: Søren (4:35) - han løb fra mig på dette stræk

Bom: -


182 - 181 (3-4, 3-4):

I følge kortet: sten beliggende i lysning omgivet af tæthed 2, men reelt åbent mod vest, så når vi kom østfra var der andre lysninger, der mere lignede postplaceringen !

Alle vælger at gå ligepå, men nogen tager gevaldige sving (Michael, Volker)

Hurtigst: Jacob (0:30) - flot !

Bom: Mogens, Michael, Volker, Søren (over 2 minutter)


181 - 184 (4-5, 4-5):

Kantløbe indhegning, følge asfalt-vej, ind gennem det hvide (Volker løber dog højre om indhegning !)

Per løber som den eneste mere sydligt/østligt (og taber tid)

Hurtigst: Søren (2:50)

Bom: Finn (lille)


184 - 179 (5-6, -), kun bane 2:

længste stræk, men vildtlomme betyder, at der ikke er noget højre-udenoms-vejvalg !

Alle går NV til store vej - Janne lidt sydligere, ellers har alle samme vejvalg - et stræk for hurtigløberne !

Hurtigst: Søren (6:02)

Bom: -


184 - 186 (-, 5-6), kun bane 4:

Jeg vælger sydligt udenoms-vejvalg og at tage posten bagfra, men snydes af mose lige ved posten, der ikke er på kortet

Hurtigst: Aksel (2:30)

Bom: Mogens


179 - 178 (6-7, -), kun bane 2:

ukompliceret lige-på vejvalg ad stier det meste af vejen.

Hurtigst: Jacob (0:51)

Bom: -


178 - 180 (7-8,-), kun bane 2:

Godt stræk, hvor den kan vælges lige-på, højre-udenom eller venstre-udenom (dog klart det dårligste).

Lige-på: Janne, Michael, Per. Højre: Volker (ser ud til at være ca. 1 minut langsommere)

Hurtigst: Anders (3:45)

Bom: -


180 - 186 (8-9, -), kun bane 2:

stort set intet vejvalg. I modsætning til bane 4, kommer de nordfra og bliver ikke generet af mosen (ikke på kortet), der ligger lige syd for posten

Hurtigst: Jan (1:58)

Bom: -


186 - 193 (9-10, 6-7):

Alle vælger Ø om store sø, Per vælger at løbe ned ad hugning lidt længere mod øst (ser ikke ud til at koste tid)

Hurtigst: Jacob (3:03)

Bom: -


193 - 195 (10-11, -), kun bane 2:

Flest vælger lige på (nogle svajer lidt), Per vælger højre-om ad stierne (taber godt 1 minut !)

Hurtigst: Janne (2:14)

Bom: Per, Jan


195 - 196 (11-12, -), kun bane 2:

Oplagt lige-på, med sikkert opfang (mosen), men dem der ikke straks ser/rammer posten, har problemer (Volker)

Hurtigst: Janne (1:19)

Bom: Volker


193 - 196 (- , 7-8), kun bane 2:

Oplagt at tage sti-valg mod øst (jeg rammer dog skævt og har samme problem som Volker med at finde posten)

Hurtigst: Aksel (3:18)

Bom: Mogens


196 - 198 (12-13, 8-9):

Post ved sten indenfor kant af tæthed 1 (bøgepur) - lidt bingo. Hvis man kommer ad den rigtige hugning løber man lige ind i den.

Nogle rammer den ikke i 1. forsøg og har store problemer med at læse sig ind på posten (Volker, Michael).

Hurtigst: Janne (2:14)

Bom: Søren, Anders, Volker, Michael


198 - 200 (13-14, 9-10):

Ingen finder stien lige Ø for mosen, men ellers ikke svær da roden/væltede træ er synligt fra vejen.

Hurtigst: Per (1:49)

Bom: Søren


200 - 201 (14-15, 10-11):

De fleste finder en af de SØ-gående stier til større sti og derfra langs grøften ind til mosen. Per går dog lige-på (samme tid).

Hurtigst: Jacob (1:53)

Bom: Anders


201 - 203 (15-16, 11-12):

Endelig igen et lige-på (Janne, Michael, Volker), højre-udenom (Per, Mogens) eller venstre-udenom (og tage posten bagfra).

Højre-udenom ser ud til at være hurtigst.

Hurtigst: Jacob og Aksel (2:50)


203 - mål:

Alle vælger at søge ud til asfalt-vejen mere eller mindre direkte - hurtigløber-stræk !

Hurtigst: Volker (2:29)

Bom: -


Bane 2:

Per fører t.o.m. post 10 (193), men smider over 1 minut ved sit udenoms-vejvalg til 11 - Janne holder forspringet hjem.

Jacob vinder 5 stræk (som Janne), men smider 2 minutter på post 1 og smider ca 1 minut på både 2 og 8.

Søren vinder 3 stræk, men har større bom på 1, 4 og 14.


Bane 4:

Aksel fører suverænt fa start til mål og vinder 8 af 13 stræk.

Mogens vinder 2 stræk, John og Runa 1 hver, mens et stræk deles mellem Aksel og Mogens.


Volker har lagt stræktider op på winsplits: http://www.obasen.nu/winsplits/online/en/default.asp?page=classes&databaseId=19160


Mogens


Nyt MTB spor i Himmelev

DiversePosted by Mogens H Kristensen Fri, April 22, 2011 18:33:28
Nu behøver vi ikke længere køre til Avnstrup for at prøve et udfordrende MTB-spor, for der er kommet et nyt i den nye Himmelev Skov.
Det er ikke helt på højde med det hvide spor i Avnstrup, men en god teknisk udfordring.
Du kan starte enten ved P-pladsen syd for Rideklubben på Herregårdsvej eller P-pladsen i den nordlige ende St. Valbyvej.
Ruten er afmærket med blå snitsling og blå maling på sten. Nogle steder er den ikke så tydelig - fx hvor du skal krydse Slæggerupvej/Herregårdsvej.
Der er nogle lidt kedelige stræk øst for søen, men ellers godkendt.

Tillykke til Runa og Annette

KonkurrencePosted by Mogens H Kristensen Sun, April 10, 2011 10:31:31
Hvilket dejligt syn at se resultatlisten fra DM Sprint i Silkeborg smiley

GULD til Andreas og 3 bronze-medaljer og 2 af dem endda til medlemmer af klubben vi ikke normalt ser på medaljeskamlen - stort tillykke til Runa Ulsøe og Annette Petersen med bronze-medaljerne i D45 og D55 - er det vinterens by-løb, der har skærpet formen ?? - ifølge referatet på DOF's hjemmeside var det netop de kringlede passager i Silkeborg bymidte der var afgørende for resultaterne - og her har vi jo god træning fra Roskilde.

Og så snuppede Janne (selvfølgelig) endnu en medalje - bronze i H60.

I dag er det UltraLang - se live-resultater på http://www.aarhus1900.dk/orientering/loeb/dmultralang/live.php


Holger og SpringCup

SpringcupPosted by Mogens H Kristensen Mon, March 28, 2011 19:24:41
Hej
Alle vi der oplevede endnu et fantastisk SpringCup, mener selvfølgelig at det var weekendens største begivenhed !
Men vi har alligevel en tilknytning til weekendens største "nyhed" - nemlig historien om den forsvundne dreng Holger ("Find Holger !") - jeg så et nyhedsklip fra TV2's helikopter og det så bekendt ud - og derfor tjekkede jeg TV2.dk - og ganske rigtigt: spejderhytten hvorfra Holger forsvandt er den selvsamme hytte som vi boede i under JWOC sidste år -
se fx http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-38525369:her-er-omr%C3%A5det-hvor-holger-forsvandt.html?forside

- og vi kan jo bekræfte at det er et øde område, hvor man snildt kan gemme sig - uden at blive fundet.

Tilbage til SpringCup og den mest omtalte enkelt-begivenhed: diskvalifikationen af de 2 første hold i mændenes stafet.
Det finske hold, der kom først i mål, manglede et klip på 4. turen (post 97) - Jonne Lakanen fastholdt hårdnakket, at han havde klippet posten. Jeg meldte mig og tog ud og hentede postenheden hjem (og erstattede den selvfølgelig med en reserve, da der stadig var løbere i skoven). Jeg havde været ved posten lørdag aften ifm udsætning af de mellemholdere, der ikke var kommet ud sammen med stativerne, så jeg fandt den meget hurtigt.
Racede tilbage (på MTB) og kunne ikke finde nogen, der kunne give mig det SI-nummer som skulle tjekkes - undskyld til dem der fik en sviner i den forbindelse !
Endelig fik jeg nummeret og kunne se, at han havde stemplet posten, men uden at få en kvittering (en såkaldt error D).
Det godkendte juryen (hvilket ikke helt er efter de normale regler). En formildende omstændighed var, at enheden var gået i standby og derfor skulle Lakanen, som den første løber "starte" enheden, hvilket tager ca. 1 sekund isf en normal stempling som kun tager en tiendedel sekund. Det har han ikke haft tålmodighed til at vente på - eller til at stemple med klippetangen i kortet, som han egentlig burde have gjort, da han ikke fik en kvittering (lyd og lys).
Desværre er det min egen funktion, der indirekte er skyld i balladen - enheden var nemlig sat til at gå i standby efter 4 timer og burde have været sat til 6 timer, da denne enhed først bruges på mændenes 4. tur. Lakanen var der ca. 9 minutter efter den gik i standby.
En lille irriterende fejl, der burde være undgået.
Men så blev der da brug for juryen, der jo også skulle tage stilling til de 2 næste hold, der begge gik igennem et forbudt område - den ene med en tracking-enhed på ryggen !
Se selv på tractrac's hjemmeside: http://www.tractrac.com/index.php?page=eventpage&id=139 - det sker ca. kl. 12:02, hvor de 3 førende hold sammen nærmer sig det forbudte område (en af dem uden GPS). Lakanen drejer højre om (som han skal) - de 2 andre løber lige igennem det våde og kuperede, forbudte område. Det er oven i købet et dårligt vejvalg - Lakanen er meget hurtigere fremme ved posten !
Bemærk dog at Pan-løberen farer lidt forvirret rundt efter at være kommet ud af det forbudte område - og faktisk vender om 2 gange - måske har han troet, at han var et andet sted og ikke bevidst løbet igennem det forbudte område ???
Her kommer TracTrac til sin ret, men på stævnepladsen var det vist ikke nogen stor succes ! - og ikke værd at bruge 10.000 kr på ????
Det bliver der nok mulighed for at drøfte på evalueringsmødet

OKR er de bedste

DiversePosted by Mogens H Kristensen Sun, February 27, 2011 14:51:27
Jeg kunne desværre ikke deltage i VTR-finalen 26/2 - jeg skulle til barnedåb.
Da jeg fik invitationen for et par måneder siden, var gode dyr rådne - skulle man svigte familien eller o-klubben.
Da jeg i forvejen er meget væk til o-løb - som den eneste i familien, var valget ikke så svært - det blev familien.
Heldigvis har vi mange medlemmer, der gerne giver en hånd med. Jeg havde jo regnet med selv at være stævneleder, som jeg har været på de 2 andre VTR-løb. Og nu skulle jeg ud og finde en vikar - ret sent og på et tidspunkt, hvor SpringCup-aktiviteterne er ved at accellerere.
Heldigvis kom der hurtigt et tilsagn fra Morten Jensen om at tage tjansen som stævneleder - han havde i forvejen sagt ja til at stå for præmier og næsten sagt ja til også at være banelægger. Da jeg bad om flere hjælpere, tilbød Mathilde at være banelægger - en D15 løber ! Jeg var først lidt betænkelig, men da jeg spurgte Morten og andre til råds, var de ikke i tvivl om at vi skulle tage imod tilbudet. Hun fik tjansen mod at finde en mentor - og han var jo tæt på - det blev storebror Andreas.
Morten og jeg kommenterede banerne og der blev rettet nogle småting på banerne og noget teknisk i Condes - så var den hjemme.

Ib lavede en buffet som overstiger hvad vi har set til o-løb tidligere (OC Slagelses jubilæum, I Troldens Fodspor for bare at nævne et par stykker). Desværre havde jeg sagt til Ib, at der nok kom 50 til spisning - af de 60-70 jeg regnede med der ville løbe i finalen.
Men der kom ca. 90 (og heraf ca. 80 til spisning), plus ca. 30 fra lørdagsløbet, der også løb på de samme baner.
Jeg tror det er det bedst besøgte finale-løb nogensinde i VTR-historien. Jeg har oplevet finaler med under 50 til start.
Selvfølgelig er det også fordi at løberne ved, at når OKR er arrangør er der styr på tingene - vi er de bedste !