Bloggen

Bloggen

OK Roskildes Blog

Denne blog kan frit benyttes af OKRs medlemmer til diverse erfaringsudveksling, til at fortælle om gode og mindre gode oplevelser mm.
Du skal oprettes som bruger og være logget på, for at kunne skrive indlæg og kommentarer.
Du skal være medlem af OKR for at blive oprettet som bruger.
Sådan gør du: Send en mail til Janne og bed om at blive oprettet som bruger.
Du modtager herefter en invitation fra "Bloggen" hvorefter du skal registrere dig og oprette en adgangskode.
Når du skriver indlæg, så husk at tilføje en kategori, ellers vises dit indlæg ikke på bloggen.
Husk! Her på bloggen skriver vi i en pæn og høflig tone!

Midgårdsormen

LøbPosted by Morten Jensen Thu, July 11, 2013 16:16:05

Før sommerferien sendte jeg en føler ud på OKR-liste omkring Midgårdsormen i Silkeborg Vesterskov.

Ret hurtigt tegnede der sig noget, som ligner et meget stærkt hold i Elle-klassen (D50/H60).

Men herudover har interessen været meget begrænset. Kun Martin Kragh har vist interesse via o-service. Andre har meldt pænt "nej tak" - blandt fordi de seneste års udgaver har været skuffende.

Silkeborg OK har i år valgt - i modsætning til tidligere - ikke at tilbyde "camping" i forbindelse med stævnepladsen; men henviser til de nærmeste campingpladser og vandrehjem. Dette er jo ikke særlig bekvemt for de, der skal starte kl tre, fire, fem osv. - og heller ikke særlig bekvemt for campingpladsernes og vandrehjemmenes øvrige gæster - at o-løbere kommer og går hele natten / tidlig morgen. Hertil en masse kørsel oveni.

Jeg tror, det bliver Midgårdsormens død. Desværre, for det er en stafet, som vi i OK Roskilde altid har sat stor pris på.

Så udover vort gode hold i Elle-klassen må vi nu koncentrere os om, at så mange som mulig kommer med til DM-mellem om lørdagen (24. august) via samkørsel.

Skulle du alligevel have lyst til en forlænget weekend på Silkeborgegnen, så tilbydes der åbne baner både fredag og søndag.

Morten Jensen